Skilles eller ikke skilles – ubeslutsomhed i parforholdet

Der var én der spurgte mig en dag, om hvorfor bliver par ikke skilt, hvis de konstant giver udtryk for utilfredshed i deres parforhold og gerne vil skilles? Det hun oplevede var, at flere af hendes veninder hele tiden brokkede sig over deres mænd og sagde ofte til hende, at de gerne ville skilles. Men det blev aldrig til mere end bare snak, for lige så meget de kunne brokke sig over forholdet det ene øjeblik, lige så meget kun de glemme det hele og købe nyt hus eller tage på ferie det næste øjeblik.
Hun oplevede, at hvis hun gav sine veninder medløb og talte med om at manden er en idiot, så lignede hun ofte et fjols 5 min. efter, fordi de er blevet gode venner og er sammen igen. Så skal man sidde og drikke vin og hygge sig med dem, fordi de igen har fundet ud af det. Hvorfor bliver de ikke skilt – spurgte hun mig eller hvorfor brokker de sig overfor forholdet og truer med skilsmisse, når de alligevel ikke bliver skilt?

Der kan være tre svar på det spørgsmål:

  1. Mennesker søger vaner/tryghed
  2. Det føles som en stor beslutning
  3. De ønsker ikke at blive skilt, men ved ikke hvordan de skal ændre forholdet

For at forstå de tre udsagn bedre, så lad os dykke lidt mere ned i dem.

  1. Mennesker søger vaner/tryghed

”Du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får” – den sætning tror jeg alle har sagt eller tænkt igennem deres liv. Utrygheden ved at slippe det kendte, også selvom det ikke er godt, føles og opfattes langt værre end at bevæge sig ud i det ukendte, for tænk hvis nu det var værre. Derved tager den ene dag den anden.

Hvis du kigger tilbage på dit liv og du har tænkt den tanke, men alligevel hoppet ud i det nye job eller hvad det måtte være, så har du sikkert også oplevet, at det hele jo faktisk er gået som det skal.

  1. Det føles som en stor beslutning

Det føles som en stor beslutning at blive skilt. Det er det også – ingen tvivl om det – men det der sker, er at rigtig mange mudrer beslutningen ind i en masse ting, så som børn, familie, identitet, drømme osv.

Med det mener jeg, at i stedet for at gøre beslutningen enkelt; det handler om, vil jeg fortsætte med denne person eller ej. Har jeg følelserne (de kan komme igen), lysten og viljen til at fortsætte, så gør vi det sværere for os selv. Glem hvad familien vil sige, hvem der skal have sofaen og porcelænet, at børnene vil blive kede af det osv. Når du tænker over alle disse ting, så kan det være meget svært, at mærke hvad du vil og hvad der er rigtigt for dig. Hvis du er glad, så bliver dine børn også glade.

  1. De ønsker ikke at blive skilt, men ved ikke hvordan de skal ændre forholdet

Hvis vi ser på punkt 1 & 2, så har vi nu nemmere ved at forstå, at så mange bliver ved med at køre rundt i den samme rille. De vil egentlig ikke skilles, men ser det som en mulighed, for at ændre på den situation, som de ikke er tilfreds med. Som sagt er vi vanedyr, så de mønstre vi har sammen med vores partner, kræver hårdt arbejde at ændre på. Se det som en græseng, hvor I har trådt det samme høje græs ned – der har I nu lavet en sti. Hvis I så skal til at lave en ny sti, så skal I igen bruge lang tid, på at træde nyt højt græs ned.

Det kan føles som den eneste mulighed at blive skilt, fordi jeres vaner føles så indgroet og det kan virke uoverskueligt at blive skilt, men tro mig, det er ikke den eneste mulighed. Mange glemmer at blive skilt, er også en ny sti, der skal trædes til.

Hvad kan du så gøre, for at træffe beslutningen eller lave den forandring i dit liv som du ønsker?

Der findes en global sandhed til alle udfordringer – som også gælder i dette spørgsmål om, skal jeg blive skilt eller ej.

Det lyder sådan her:

  • Acceptere tingene som de er
  • Ændre det der ikke fungerer
  • Tage afsked med det der ikke fungerer

Den måde du bruger denne globale sandhed på, er at stille dig selv spørgsmålene. Det betyder, at du altid skal tage udgangspunkt i dig selv og det som ligger indenfor, det du kan gøre noget ved.

Det du kan gøre noget ved, er dine tanker, dine handlinger og dine forventninger. Så hvis du sidder med en tanker som: ”hvorfor kan min ægtefælle ikke bare ændre det her, så bliver alt godt” eller ”hvorfor kan min ægtefælle ikke bare forstå, hvad jeg siger eller hvad jeg har behov for, så alt bliver forandret” – ja så starter du et forkert sted.

Du bliver derfor nødt til, at svare på de tre spørgsmål, for at kunne finde dit svar på, om hvad er det rigtige.

Kan du acceptere tingene som de er; altså virkelig acceptere dem – ikke noget med halvt eller en gang imellem? For at kunne acceptere tingene som de er, så skal du beslutte dig for, at de ikke skal fylde mere. Du vil ikke bruge mere energi på at gå og irritere dig over, at de er som de er og derved acceptere, at det ikke bliver anderledes. Hvis du kan det acceptere tingene som de er, så giv det tid og se magien ske ved, at du har lavet denne ændring.

Hvis du ikke kan acceptere situationen, så find ud hvad det er præcis, du ikke synes der fungerer. Derefter hvad kan du gøre, for at skabe en forandring omkring det der ikke fungerer. Alle forandringer starter med én selv, som vi var inde på før. Hvis du ændrer dit tankesæt, så ændrer du dine handlinger og det du får igen.

Sæt en realistisk periode for at arbejde med punkt 1 & 2 af. Perioden skal du sætte for at sikre, at du ikke bare lader tiden gå eller du kun ”investerer” 2 uger i at skabe forandringen. Først når alle veje er prøvet indenfor den realistisk periode og du kan se dig selv i spejlet og sige, at du har gjort alt hvad der står i din magt for få forholdet på rette spor, så kan du måske se din beslutning i et lidt klarere lys og er klar til at træffe din beslutning.

Det er på ingen måde en nem løsning, at forlade sit forhold. Ligesom det heller ikke er nemt, at holde et forhold i ”live”. Derfor vil jeg gerne efterlade dig med en sætning der har fulgt mig igennem mit liv, siden jeg hørte den for mange år siden. ”Kærlighed er ligesom en muskel. Hvis den ikke bliver trænet, så bliver den slap og kærligheden kan følelse som den er forsvundet”.