Går du også rundt med dårlig samvittighed?

Under en af mine samtaler med en klient, kom det frem, at hun bærer rundt på en stor sorg. Hendes sorg bestod i, at hun havde dårlig samvittighed overfor sine børn, da hun havde forladt hendes ”forstyrret” eksmand. Det betød, at hun var ”fri” af ham, men at børnene nu skulle have samvær med faren uden hun var tilstede.

Jeg møder ofte denne dårlige samvittighed, fordi man som forældre føler, at det er børnene der ”betaler omkostningerne”. Det er børnene der skal deles mellem to hjem og i nogle tilfælde med en forældre, som måske ikke altid er den bedste forældre.

Som min klient spurgte mig – hvordan slipper jeg den dårlige samvittighed?

Der er jo desværre ingen magisk formel eller pille man kan tage i sådanne situationer, som gør at man kan slippe den dårlige samvittighed.

Dog er der nogle redskaber du kan bruge, for at leve med erkendelsen af, at sådan er virkeligheden og den er ikke altid køn eller rar.

Du kan arbejde med:

  • Tilgivelse – tilgiv dig selv ift., at du har gjort det bedste du kunne. Du kan ikke være noget for dine børn, hvis du ikke passer på dig selv. Ligesom i sikkerhedsgennemgangen i en flyver – du skal have din egen maske på, før du hjælper dine børn.
  • Accept – mennesker lider, når vi ikke accepterer den virkelighed der er. Når vi går og ønsker at verdenen ser anderledes ud end den gør, så oplever vi smerte. Foldhold dig til det som er og sæt dig selv fri i, at du kun kan gøre det bedste du kan indenfor din egen kontrol.
  • Handlinger taler højere end ord – dine børn ser alle dine handlinger, men hører ikke altid dine ord. Så hvis du har forladt en dårlig situation, så har du vist dine børn med handlinger, at de ikke skal finde sig i hvad som helst.

Ingen af disse tre handlinger ændrer på, at dine børn fortsat skal have samvær med en forældre, som måske ikke håndterer dem på den bedste måde.
Den hårde sandhed er, at det er den situation, som dine børn skal forholde sig til og du derved kun kan gøre det bedste du kan, ved at være der for dem og støtte dem. Børn kan ikke ændre på, hvem deres forældre er, men de kan lære af forholdet og bruge det til, at træffe valg senere hen i livet.

Vi vil jo helst skærme vores børn mod det der sårer dem, men det er en virkelighed der modstrider vores menneskelignatur – vi skal opleve modgang, for at kunne opleve medgang og lære af livet.

Det lyder meget simpelt og det er jeg godt klar over, at det ikke er. Der skal arbejdes for, at slippe den dårlige samvittighed og leve i ro med, at du gjorde det bedste du kunne med det du havde.

Men når du har opnået det, så vil du opleve en frihed, du ikke har følt før.

 

 

15.september 2018|Coaching|